Hjemme igen.

Hej alle,

nu har jeg været hjemme i en uge, efter England. :)
Jeg ved godt jeg glemte at skrive hver dag, men der skete alt for meget og var totalt udmattet hver dag.
Det var dog en fantastisk tur, tak til Nellie. Mødte nogle utroligt søde engelske mennesker og købte hyggelige ting.

Til sommer tager til England igen for at besøge Alex, som jeg mødtes med i London. :) Det skal nok blive rigtig hyggeligt.
Og hertil vil jeg gerne takke Iben for at vise mig dailybooth.com hvor jeg mødte ham. ;) hæhæ.


Apropro Iben. Jeg savner jer SKINS-tøser.
Amanda, Iben, Laura og Meta. <3
glæder mig til at hygge med jer igen. :)

London; Dag 1

FORSINKELSE, I know.

London; Dag 1
Lufthavnen

Nellie og jeg blev vækket kl. 05:30 af Lone, Nellies Mor. Hvorefter vi brugte den kommende halve time på at slæbe vores sløve kroppe omkring for at gøre os klar.
Da vi endelig havde spist morgenmad og fået tøj på, var det så ellers afsted mod Kastrup Lufthavn. Først skulle Lone dog lige i krig med bilvinduerne, med en kost og isskraber som ammunition. Hun vandt!
Vi nåede frem til Le Airoporto og fandt vores check-in stand og stilte os i kø. Dog blev småforvirret, da vi blev ordret til at checke ind på en maskine, i stedet for ved skranken. Det lykkedes os og vi kom også af med vores bagage.
Her tog vi afsked med Lone og så mod Security.
Den bippede ikke. Ingen af vores metalfjæs satte den i gang, heldigvis. Vi brugte så et godt stykke tid i lufthavnen på at få lidt godt i mavsen mens vi ventede på vores gate ville åbne.

Once on the plane..

Vi blev hurtigt enige om at vores Flight Attendent var en meget hyggelig mand. Ja, han var bøsse.
Dog kunne han ikke gøre noget godt, op imod det utroligt snaksalige kvindemennesker der sad foran os, som gudskelov (bemærl sarkasmen) slet ikke gad tie stille, eller overhovedet dæmpe sig, mens hun fortalte om alle sine eventyr under HELE flyveturen.
Men Nellie og jeg fik dog sovet os igennem 20 minutter af det helvede.

LONDONBABY

Så nåede vi frem til Gatwich lufthavn hvor vi fandt frem til en Ticket Till og købte os tur/retur billetter til Gatwick Expressen der kører direkte mellem Gatwick og Victoria Station. På Victoria Station tog vi The Underground til King's Cross hvor vi købte et 7 dages Travel Card, der gælder til Zone 1 + 2 og læssede vores bagage af i nogle boxe imens vi tog til Camden Market for at kigge os omkring.

Camden var fin. Vi fik os lidt mad og købte et par ting. Derefter tog vi hjem til Alison og hyggede os resten af aftenen.

Purchased today:
A return ticket for the Gatwick Express, £28
A 7-days travelcard for zone 1 + 2, £25
Egg sandwich, £2.50
8mm plug, £7
Shared Chinese food with Nellie, £1.80
10mm plug (the lady told me it was 8), £5
Total of today: £69.30

The Land of Eng

Nu er jeg her igen, og forhåbentlig vil jeg blive ved med at være her.

Om syv dage, ja, SYV dage, er jeg i England med Nellie. Det bliver herligt.. Og jeg kan sletsletslet ikke vente. Det bliver EPISK!

Planen indtil videre for afrejsen vil forløbe således:
Der er take-off fra Kastrup Lufthavn lørdag d. 13. februar omkring kl 9:00 (var det vidst). Så er vi i England ca. to timer efter, hvor Nellie og jeg vil stille vores bagage på enten Victoria eller King's Cross station. Her vil vi nok købe et Travel Card, så vi ikke skal bekymre os om tog- og busbilletter resten af ugen og så går turen ud til Camden. Nok det fedeste sted i London, hvis man vil spendere en masse penge. Der skal vi så bruge det meste af dagen. Når vi så synes dagen har været lang nok tager vi tilbage og henter vores bagage og finder et tog til Finsbury Park station hvor vi skal have en bus ud til Alison, som er Nellie's mors engelske veninde, som har været så fantastisk sød at lade os bo hos hende.

Det bliver en utrolig fed uge, kan jeg sige jer. Jeg glæder mig som et lille barn,
og jeg vil prøve så vidt som muligt at skrive er indlæg eller to hver dag. :)
hvis de altså har noget internet derovre som jeg må låne.


iiiiiih.
glædelse.

Træ. Three. Tree. Tre.

Addiction:
jeg har opdaget FishVille på facebook. det er slet ikke godt.
Tetris all over again. Nej nej!


News:
Jeg er nu ejer af mine første høje sko ever. :)
ignorer venligst deforme ankler.

(by the way.. de er MEGET høje. Puha. Men 136 kr. well spent.)


Glædelse til:
ENGLANDSTUR MED NELLIE
fra d. 13. til d. 19. februar.
nom.

Det er for Wii-ldt.

Og så vågner man op, fordi ens far stikker hovedet ind af døren med et kæmpe smil på læben: "Er du vågen?"
Hvorefter han kalder mig ind i stuen, hvor det så viser sig, der står en ganske stor pakke på bordet. "Skal du ikke åbne din gave?"
Det skal så lige siges her, at grunden til jeg allerede fik min gave denne morgen, skyldes, at Hr Kermit Torres fløj til Berlin med kæresten ved frokostid, og ikke er hjemme før 2. juledag.
Det viste sig, som I kan se på billedet til venstre, at være en Nintendo Wii.
Den får jo et frysekrus (min gave til Kermit, der er vældig smart. Man sætter det blot på hovedet i fryseren og når det er frosset til kan man nyde sin drink kold) til at ligne en regnorm.
Så jeg har brugt dagen på Elina, Alberte og Wii.

En god dag. (:

Mange tak, daddy.

Når man rejser tilbage..

En tåre sidder bristende i min øjenkrog. Den truer med at trille ned af min kind. Ikke på grund af sorg, men af glæde. Den triller først hurtigt, men dæmper hastigheden da den når spidsen af mundvigen. Dér bliver den siddende, ligesom min glæde har gjort de sidste mange timer.
Min mund har mildest talt ikke andet end vendt opad, mens sneen er dalet ned udenfor og utallige glade sange har fyldt mine øregange med saglige toner. Vinduskammen er ryddet for planter og andre finurligheder der normalt står der, så det ikke står i vejen for mit korpus, når jeg læner mig mod vinduest kolde rude for at nyde den hvide flourmelis, der nu både dækker biler og træer.
Jeg føler mystikken af at være fem år igen. Jeg føler glæden man havde, når man vidste at i morgen var kun afsat til årets første kælketur ned af den, dengang, store og stejle bakke. Jeg kan dufte vinterens kolde og fugtige essens, der varmer alle mine mange lemmer. Fra min lodne hovedbund til helt ud i tåspidserne.
Egentlig burde tidspunktet lige nu være dér hvor lektierne var lavet, tasken pakket og jeg er puttet nede under dynen, men jeg er fem år nu. Jeg skal ikke sove! Jeg vil sidde her og kigge ud ad glasruden foran mig, på de susende fnug. Ja, de er begyndt at suse nu. Faktisk, så kunne det godt ligne en form for leg. Tag fat, måske. Hvem ved, måske har de det sjovt? Det tror jeg bestemt de har. En omgang tag fat i månens lysende skær, er der vel ingen der kan vende hovedet og sige nej til. Forhåbentlig vil denne leg blive ved hele natten og tildække vores grønne land. Derfor vil jeg i morgen tidlig, smilende tage min kasket på og kameraet rundt om halsen og trave raskt af sted mod Østre Borgerdyd Gymnasium, hvor jeg vil knipse billeder af alle der vil tillade mig det.
Det kriller stadig i maven. Mon jeg stadig er fem år? Nej, jeg er sytten, dét kan jeg godt mærke. Tiden kan jeg ikke rode med, men noget siger mig, at den lille, femårige sneglade mullepige jeg nu engang var, stadig vil komme frem til hver december der kommer i fremtiden. Næste år såvel som om nitten.

Life is good.

Jeg vågnede i morges og havde den underligeste form for følelse af den livsglæde, som jeg har været fuld af her for tiden.


Det er måske sneens skyld, måske er det følelsen af at folk faktisk gider være sammen med mig eller måske er det fordi det egentlig er gået op for mig, at livet ikke altid helt går som man forventer eller ønsker.
Det eneste jeg ved er, at jeg elsker livet og livet elsker mig.

Og jeg elsker alle mennesker i mit liv. :') I gør mig til den jeg er!