Når rygning ødelægger ens liv..

A/N: Jeg har ingen intensioner om at støde nogen som helst, dette er min blog, og min helt personlige mening.


Nej, jeg er ikke begyndt at ryge, og det har jeg ALDRIG tænkt mig at gøre. Jeg mener helt seriøst, at det er noget af det klammeste man overhovdet kan finde på at starte på. Men hvad gør man, når én man holder virkelig meget af fortæller at de er begyndt at ryge?
Jeg har absolut ingen idé!
Det eneste jeg kan tænke på er at jeg før har mistet én, delvist, pga. rygning, og ikke har lyst til at miste én til. Det er bestemt ikke sjovt, og det er jeg ret sikker på at alle nok vil være enige med mig i.

Rygning er bestemt ikke noget jeg går ind for, og hvis det stod til mig, skulle alt inden for rygning være forbudt. Ja, forbudt! Og jeg er ligeglad hvor latterligt det lyder.
Jeg forstår heller ikke folk der synes det er sejt. Hvad fuck er der sejt ved at have sorte lunger og ødelagte tænder? Fortæl, for jeg vil virkelig gerne vide det!
Og hvad med kræft? Rygning er ligesom ikke forebyggende, vel? Nok mere det omvendte!

Og skal os ikke-rygere straffes for at passe på os selv?

Jeg hader ikke rygere. Jeg hader bare deres beslutning om at starte.