Dagen jeg blev 17 var en god dag.. Og den blev allerede fejret første gang, med en lækker og smagfuld brunch søndag morgen sammen en håndfuld smilende venner.
I dag vågnede jeg op til lyden af Annas kimende mobil efter kun små fem timers søvn. Dette skyldes at vi både skulle nå kagebagning, dans, Step Up og matematik lektier. Mens Anna var i bad, varmede jeg ovnen op, så vi kunne få os nogle varme boller, og som hver morgen havde jeg ekstrem meget stress på, men alligevel formår jeg altid at være klar 10 minutter før jeg egentlig burde være.. og dette skete også i dag.
Vi fik spist os et par boller, Anna mumlede tilfældige udgaver af de gamle fødselsdagssange plus et par selvopfundne (meget underholdende), vi pakkede de sidste par ting i taskerne og drog afsted.
Med kage i favnen rejste Anna og jeg mod Emdrup st., hvor vi tilfældigvis stødte ind i Victor, der sødt ønskede mig tillykke med dagen. Da vi så steg på toget var noget af det første der fløj ud af Victors mund: "SE! EN FIE!" ..og ganske rigtigt, inde i toget sad Fie, klemt ind mellem alle de travle mennesker, der skulle skynde sig på arbejde og ikke længe efter ser vi en glad Sofie gående imod os.
Vi ankom på Østerport st. og der gik ikke længe før de filøjerlige mennesker havde udtænkt at synge fødselsdagssang for mig hele vejen op til klasselokalet.. Anna på højeste vokal! Dagen gik fantastisk, en masse 'tillykke'r her og dér, kage til klassen og tidligere fri fra skole, da man bare kunne gå når man var færdig med AP testen, hvilken jeg gjorde mit bedste i, men stadig gættede mig til en del.
"Du SKAL blive piercet af Jannik!", "Jeg skal se Jannik!", "Åh, Maria. Jeg håber Jannik er der!" er bare eksempler på forskellige udbrød Anna kom med i løbet af dagen, inden vi skulle ned til City Piercing. Ja, turen gik til City Piercing direkte efter skole. Jeg ville forkæle mig selv. Den første og dyreste fødselsdagsgave jeg EVER har givet mig selv. En Industrial (eller scaffolding) piercing. (: ..og ja, Jannik var der. Anna var overlykkelig! Dog kunne det ikke ses med det nøgne øje, da hun ikke andet end kun kom med spydige kommentarer til alt hvad Jannik havde at sige, men i det mindste lød det ikke som om han blev fornærmet - tværtimod. Jeg tror faktisk han syntes det var en smule sjovt. :)
Jeg sad i stolen, men var faktisk slet ikke nervøs over for piercingen, hvilket var Sarahs skyld, da hun tidligere havde siddet og set på kvalmene videoer på internettet, og så dum og nysgerrig jeg er, skulle jeg lige se 2 Guys 1 Horse, og GUD hvor har jeg aldrig fortrudt noget mere i mit liv. Men i det mindste fjernede det nervøsitet omkring piercingen (men tilføjede dog brækfornemmelser - yay!), som faktisk slet ikke var sem at få lavet. Thank god, for min smertetærskel.. jeg har nemlig intet imod smerte. Nåle, derimod, har jeg stor angst for!
Efter mit øre var blevet double-penetrated gik turen hjem til den lille lejlighed på Lersø Parkallé, hvor en masse opvask stod og ventede. Det var dog klaret på ti minutter og så gik de næste 30 minutter med oprydning og facebook, indtil min broder, Kenneth, ringede og vi mødtes på Fuglebakken st. hvorefter vi handlede ind til lækker lasagne. Vi sluttede aftenen af med lidt Carte d'Or is og det var ingen overraskelse at Kenneth, selvfølgelig, gerne ville spise resten af den smule is, som jeg slet slet ikke kunne få ned.
Min dag har været god, ja - bedre en god. Den har været legen.. wait for it- DARY!
- Jeg synes I er herlige, folkens. :) Mange tak for alle beskeder og opkald.
..og så var der Michael, som jo lige var den første der ønskede mig stort tillykke i nat præcis kl 00:00 :) ..med en '#' der skulle forestille en kage? Fair nok! ^______^ <3
No comments:
Post a Comment