Det er for Wii-ldt.

Og så vågner man op, fordi ens far stikker hovedet ind af døren med et kæmpe smil på læben: "Er du vågen?"
Hvorefter han kalder mig ind i stuen, hvor det så viser sig, der står en ganske stor pakke på bordet. "Skal du ikke åbne din gave?"
Det skal så lige siges her, at grunden til jeg allerede fik min gave denne morgen, skyldes, at Hr Kermit Torres fløj til Berlin med kæresten ved frokostid, og ikke er hjemme før 2. juledag.
Det viste sig, som I kan se på billedet til venstre, at være en Nintendo Wii.
Den får jo et frysekrus (min gave til Kermit, der er vældig smart. Man sætter det blot på hovedet i fryseren og når det er frosset til kan man nyde sin drink kold) til at ligne en regnorm.
Så jeg har brugt dagen på Elina, Alberte og Wii.

En god dag. (:

Mange tak, daddy.

Når man rejser tilbage..

En tåre sidder bristende i min øjenkrog. Den truer med at trille ned af min kind. Ikke på grund af sorg, men af glæde. Den triller først hurtigt, men dæmper hastigheden da den når spidsen af mundvigen. Dér bliver den siddende, ligesom min glæde har gjort de sidste mange timer.
Min mund har mildest talt ikke andet end vendt opad, mens sneen er dalet ned udenfor og utallige glade sange har fyldt mine øregange med saglige toner. Vinduskammen er ryddet for planter og andre finurligheder der normalt står der, så det ikke står i vejen for mit korpus, når jeg læner mig mod vinduest kolde rude for at nyde den hvide flourmelis, der nu både dækker biler og træer.
Jeg føler mystikken af at være fem år igen. Jeg føler glæden man havde, når man vidste at i morgen var kun afsat til årets første kælketur ned af den, dengang, store og stejle bakke. Jeg kan dufte vinterens kolde og fugtige essens, der varmer alle mine mange lemmer. Fra min lodne hovedbund til helt ud i tåspidserne.
Egentlig burde tidspunktet lige nu være dér hvor lektierne var lavet, tasken pakket og jeg er puttet nede under dynen, men jeg er fem år nu. Jeg skal ikke sove! Jeg vil sidde her og kigge ud ad glasruden foran mig, på de susende fnug. Ja, de er begyndt at suse nu. Faktisk, så kunne det godt ligne en form for leg. Tag fat, måske. Hvem ved, måske har de det sjovt? Det tror jeg bestemt de har. En omgang tag fat i månens lysende skær, er der vel ingen der kan vende hovedet og sige nej til. Forhåbentlig vil denne leg blive ved hele natten og tildække vores grønne land. Derfor vil jeg i morgen tidlig, smilende tage min kasket på og kameraet rundt om halsen og trave raskt af sted mod Østre Borgerdyd Gymnasium, hvor jeg vil knipse billeder af alle der vil tillade mig det.
Det kriller stadig i maven. Mon jeg stadig er fem år? Nej, jeg er sytten, dét kan jeg godt mærke. Tiden kan jeg ikke rode med, men noget siger mig, at den lille, femårige sneglade mullepige jeg nu engang var, stadig vil komme frem til hver december der kommer i fremtiden. Næste år såvel som om nitten.

Life is good.

Jeg vågnede i morges og havde den underligeste form for følelse af den livsglæde, som jeg har været fuld af her for tiden.


Det er måske sneens skyld, måske er det følelsen af at folk faktisk gider være sammen med mig eller måske er det fordi det egentlig er gået op for mig, at livet ikke altid helt går som man forventer eller ønsker.
Det eneste jeg ved er, at jeg elsker livet og livet elsker mig.

Og jeg elsker alle mennesker i mit liv. :') I gør mig til den jeg er!

Flæskesteg, wrong way og kyllinge svirp!

Nu sidder jeg hér, i min sorte lædderstol, lige hjemkommet fra en meget hyggelig, lille julefrokost hos Mette fra efterskolen. Det var sgu hyggeligt, selvom jeg blev nødt til at gå en smule tidligt, da jeg har en grusom NG-opgave der venter utålmodig på at blive skrevet i morgen. Åh nej! Turen hjem fra Mette var dog uhyggelig sjov. Først løber jeg ned ad Hulkærvej for der var kun 5 minutter til min tog ville være dér, jeg finder dog ud af at da jeg nåede ned for enden af vejen, drejede jeg forkert og endte laaangt nede af en forkert gade. Jeg fandt dog Dyssegårdsvej hvor S-togs stationen ligger. Jeg ringede Josephine op, for at få lidt selvskab mens jeg banede mig vej til stationen. Once at the station, tydede alt jo godt.. men nej, jeg skulle selvfølgelig være alt for kuldret og tage toget i den forkerte retning (mod Farum) da det er dét tog jeg normalt altid tager for at komme hjem, men havde i farten helt glemt at det var omvendt i aften, så jeg måtte stå af på Vangede station og vente på A-Hundige toget. Heldigvis var ventetiden ikke længere end 4 små minutter. :) Hæ hæ!

Nu sidder jeg bare og overvejer om jeg ikke skulle læse et par kapitler i Airhead (I seem to be reading a lot of Meg Cabot's books at the moment! Er lige blevet færdig med Pants On Fire, som var vældig fin) og så se Jingle All The Way (Mission Julegave) med Arnold Schwaezenegger bagefter.
- Apropros Meg Cabot's bøger, så synes jeg godt de kunne til at filmatisere flere af hendes bøger, eftersom de lige er den der Chick Flick material. The Princess Diaries var jo store hits og det tror jeg også hendes andre bøger kunne blive, for de 12 til 14 årige tøser (inklusiv mig). Ha ha!

Og så synes jeg også at Lauras dejlige blogspot julekalender er bare sådan LIDT for herlig :D

Hende der blev dét hun sagde, hun ikke ville..

• Indrømmelse: Ja, jeg kan godt lide Twilight og New Moon filmene.
• Indrømmelse: Ja, jeg synes Jacob Black (aka. Taylor LAUTner) er en meget, meget, MEGET fin, ung mand.
• Indrømmelse: Jeg elsker filmene fordi de er helt umådeligt komiske og grinagtige.
• Indrømmelse: JA (!!), jeg skal ind og se New Moon igen i eftermiddag.
• Indrømmelse: Jeg har allerede en aftale med Stina om, at jeg skal købe hendes Twilight film (da hun skal have den nye Extended Edition) og har da også store planer om at købe New Moon når den kommer på DVD, og de andre to til den tid.
• Indrømmelse: Ja, jeg skal ind og se Eclipse på forpremiere med Stina og Josephine til juni!
• Indrømmelse: Nej, jeg skal ikke læse bøgerne. Har på fornemmelsen, at de vil ødelægge filmene for mig.
  

Konklusion: Maria er blevet sådan én... fangirl! Ligemeget hvor lang tid hun bruger på at nægte det.

billigeste tøjbutik og genfundet billede

Det er skønt, at arve folks tøj når det alligevel bare skal ud. Og så er det oven i købet meget billigere end at bruge en trættende dag på strøgets dyre butikker.

Men til noget completely else.. AMANDA BASTRUP! Jeg opdagede lige dette billede og kunne ikke lade smilet undgå mine læber. Et fantastisk genialt billede. Ai lååf ju.

To die would be an awfully big adventure.

Peter Pan er en figur, der har fulgt mig gennem hele mit liv, men det var først for et par dage siden, at jeg faktisk tog mig sammen til at læse den originale bog.. Og man kan jo ikke andet end elske den bog!
Det er så også her jeg er skuffet over Disneys tegnefilm. Jeg ved godt den, med vilje, er gjort børnevenlig, men jeg er stadig ikke stor fan af Disneys Peter Pan mere (det bragte dog også et smil på mine læber, at læse at Walt Disney ikke selv var tilfreds med den endelig tegnefilm).
..men nu er jeg så startet en fase, som jeg godt kan lide at kalde min Peter Pan Addiction, for ja, jeg er blevet addicted. Historien er jo helt fortryllende, og man kan ikke andet end leve sig ind i den. Hvem har ikke drømt sig væk til Ønskeøen?
Maria er begyndt og læse i fritiden. Stort skridt for mig, eftersom det aldrig har været andet end Anders And, Dragon Ball, Garfield og andre tegneserier, der har interesseret mig, men nu er det endelig sket. Jeg bestemte mig for at udvide min horisont. Jeg har altid været god til at læse, men det har aldrig været min interesse, især når man, i folkeskolen, ikke fik andet end kedelige bøger, man skulle kæmpe sig igennem og så bagefter skrive en bograpport på to sider, om noget man ikke kan huske. Ja, jeg giver min skole skylden! Det er lidt sjovere end at sige "Jeg har bare aldrig gidet."
Nu skal jeg så i gang med en stak bøger, som mit midlertidige bibliotek, også kendt som Stina Jonsson, så venligt har udlånt til mig. I'm gonna take it slowly, though.. one by one.


All children grow up, except one.. And sometimes I wish I could be that one.

Våde bukser og leftovers.

Og istedet for at skrive biologirapport, vil Maria meget hellere skrive på sin blog først.

_____
Hej trofaste læsere,

Vand der pisker ned fra himlens skyer, mens man styrter hjem på sin cykel, med skoletaske på ryggen lyder måske ikke som en fed aften, men faktisk var det slet ikke slemt. :)
Når man samtidig har en godt sammensat playliste spillende ind i ens øregang, så kan alt faktisk blive godt igen.

Funny People var slet slet ikke som forventet. For det første, var den kun 41 minutter kortere end King Kong, hvilket slet ikke siger så lidt.. men den var fin. Der var tider hvor jeg krampede af grin, tider hvor jeg krummede tærene og der var tider jeg allermest bare havde lyst til at træde ind gennem lærredet og give Adam S. et kæmpe stort kram. :) - Tak for turen, Michael!

..jeg missede dog min første dansetime sammen med Meta, men den tager vi så på næste mandag. Hæhæ. Dog fik jeg et opkald fra Anna tidligere, der vil have mig med til prøvetime hos Hotsteppers i morgen. Åbentbart er det sjældent, at de holder prøvetimer for kun kr. 20? Well, det skal nok blive sjovt.


Men jeg vil lukke og slukke for blogspot for i dag, og skrive min biologirapport, der skal afleveres i morgen tidlig.


Kys kys, kram kram, whatever you want!



....

Og er det ikke bare rart at komme hjem fra biografen med slik tilovers? Yay!

AT = Almen Træthed..

tosserne der lavede kage til marias fødselsdag.

Har vi en fri vilje?
Det er et godt spørgsmål. Personligt er jeg ihvertfald gået fra "Ja, helt sikkert!" til "Hm.. øh, ja, det har vi da.. tror jeg.. har vi ikke? Tjae, jeg ved det sgu ikke..!" Og det synes jeg faktisk egentlig er helt iorden. :)

Jeg tror godt min krop kunne have godt af en omgang hvile. Den har haft en hektisk uge, og har slet ikke fået nok søvn. Puha! Det må der lige laves om på i næste uge.

Hurra for mig!

Dagen jeg blev 17 var en god dag.. Og den blev allerede fejret første gang, med en lækker og smagfuld brunch søndag morgen sammen en håndfuld smilende venner.

I dag vågnede jeg op til lyden af Annas kimende mobil efter kun små fem timers søvn. Dette skyldes at vi både skulle nå kagebagning, dans, Step Up og matematik lektier. Mens Anna var i bad, varmede jeg ovnen op, så vi kunne få os nogle varme boller, og som hver morgen havde jeg ekstrem meget stress på, men alligevel formår jeg altid at være klar 10 minutter før jeg egentlig burde være.. og dette skete også i dag.

Vi fik spist os et par boller, Anna mumlede tilfældige udgaver af de gamle fødselsdagssange plus et par selvopfundne (meget underholdende), vi pakkede de sidste par ting i taskerne og drog afsted.

Med kage i favnen rejste Anna og jeg mod Emdrup st., hvor vi tilfældigvis stødte ind i Victor, der sødt ønskede mig tillykke med dagen. Da vi så steg på toget var noget af det første der fløj ud af Victors mund: "SE! EN FIE!" ..og ganske rigtigt, inde i toget sad Fie, klemt ind mellem alle de travle mennesker, der skulle skynde sig på arbejde og ikke længe efter ser vi en glad Sofie gående imod os.

Vi ankom på Østerport st. og der gik ikke længe før de filøjerlige mennesker havde udtænkt at synge fødselsdagssang for mig hele vejen op til klasselokalet.. Anna på højeste vokal! Dagen gik fantastisk, en masse 'tillykke'r her og dér, kage til klassen og tidligere fri fra skole, da man bare kunne gå når man var færdig med AP testen, hvilken jeg gjorde mit bedste i, men stadig gættede mig til en del.

"Du SKAL blive piercet af Jannik!", "Jeg skal se Jannik!", "Åh, Maria. Jeg håber Jannik er der!" er bare eksempler på forskellige udbrød Anna kom med i løbet af dagen, inden vi skulle ned til City Piercing. Ja, turen gik til City Piercing direkte efter skole. Jeg ville forkæle mig selv. Den første og dyreste fødselsdagsgave jeg EVER har givet mig selv. En Industrial (eller scaffolding) piercing. (: ..og ja, Jannik var der. Anna var overlykkelig! Dog kunne det ikke ses med det nøgne øje, da hun ikke andet end kun kom med spydige kommentarer til alt hvad Jannik havde at sige, men i det mindste lød det ikke som om han blev fornærmet - tværtimod. Jeg tror faktisk han syntes det var en smule sjovt. :)
Jeg sad i stolen, men var faktisk slet ikke nervøs over for piercingen, hvilket var Sarahs skyld, da hun tidligere havde siddet og set på kvalmene videoer på internettet, og så dum og nysgerrig jeg er, skulle jeg lige se 2 Guys 1 Horse, og GUD hvor har jeg aldrig fortrudt noget mere i mit liv. Men i det mindste fjernede det nervøsitet omkring piercingen (men tilføjede dog brækfornemmelser - yay!), som faktisk slet ikke var sem at få lavet. Thank god, for min smertetærskel.. jeg har nemlig intet imod smerte. Nåle, derimod, har jeg stor angst for!

Efter mit øre var blevet double-penetrated gik turen hjem til den lille lejlighed på Lersø Parkallé, hvor en masse opvask stod og ventede. Det var dog klaret på ti minutter og så gik de næste 30 minutter med oprydning og facebook, indtil min broder, Kenneth, ringede og vi mødtes på Fuglebakken st. hvorefter vi handlede ind til lækker lasagne. Vi sluttede aftenen af med lidt Carte d'Or is og det var ingen overraskelse at Kenneth, selvfølgelig, gerne ville spise resten af den smule is, som jeg slet slet ikke kunne få ned.

Min dag har været god, ja - bedre en god. Den har været legen.. wait for it- DARY!
- Jeg synes I er herlige, folkens. :) Mange tak for alle beskeder og opkald.


..og så var der Michael, som jo lige var den første der ønskede mig stort tillykke i nat præcis kl 00:00 :) ..med en '#' der skulle forestille en kage? Fair nok! ^______^ <3

Og så sidder jeg her..

i min bløde seng, omringet af to dyner, utallige puder plus et filtret tæppe og burde lave det matematik der skal laves til morgendagen derpå, men i stedet tænker jeg tilbage på de sidste to måneder, som jeg har brugt (sammen med 140 andre unge og uvidende mennesker under dæknavnet 'Putte') på Østre Borgerdyd Gymnasium; Stedet der nu har erstattet Rantzausminde Efterskole i min hverdag.

Gymnasielivet er sgu en herlig tid.. og hårdt, og kan allerede til tider også være stressende, men man kan ikke andet end overleve, når man går i en klasse så skøn som 1.i og har de de dejlige parallelklasser, og alle disse mennesker kan meget vel beskrives som en æske chokolade fra Anton Berg: Vi har den cognacfyldte chokolade, det lyserødtklædte marcipanbrød, vi har en masse sprudlende og livlige jorbærfyldte og selvfølgelig nogle stykker af de chokolader fyldt med udenlansk indhold. Ja, vi er en årgang med blandede frynsegoder. (:

Og selvfølgelig skal der være plads til fortiden, og dette kunne ikke gøres bedre end en lille reunionfest hos Micki, med ikke mindre end omkring 25 rantzdyr (+ Mickis ven). Det var dælme rart at se folk fra det mørke Jylland og det fynske land.. og ikke mindst de sjællandske monstre. <3>

..nå, men nu slukker min lampe på mystisk vis, så det må betyde at det er ved at blive sent og jeg skal til at lægge mit hovede stille ned på min blå pude, så jeg kan få en god nats søvn og være frisk til matematik, NV og billedkunst i morgen.. Eller også er det et tegn på at pæren skal skiftes, hvad ved jeg.


I'm over and out.

SPIDERBITE!

Så fik jeg den!
Min piercing. :D
og jeg elsker den over alt på jorden. (:






EFTERSKOLEN ER SNART SLUT.
..jeg kan ikke fatte det. Ö

Kommer sgu til at savne alle folk!

Så er det snart april!

...og april bliver en fantastisk måned, kan jeg mærke. ^_^
For så er der nyt efternavn, muligvis nye fodboldstøvler og SPIDER BITE til Maria! (:
Så efter april er der ikke mere Maria Grusgaard Andersen, næ nej, så er det Maria Grusgaard TORRES! :D WOOOOOOOOOOO!

Here ya go.

Og så så man lige jer.. 

...fordi I er de bedste! <3

så er julen slut..

Første indlæg i to-tusind-og-ni! GODT NYTÅR ALLE! :D

Juleferien er ovre og det er SKØNT at være tilbage, meeeeeen dog også SÅ herligt at se alle de dejlige venner fra København igen.

WHUUUUUT!? ^^

Jeg havde en fantastisk nytårsaften, gutter. <3

Og så er det bare fantastisk at komme tilbage til en skrabekalender, med en gevindst på kr. 50 på.